Værksted

Hos Big Tone Music Shop er du altid sikret en professionel reparation og håndtering af dit instrument. Vores tekniker er uddannet guitarreparatør i USA, og har over 20 års erfaring  med justering og reparation af guitarer. De mindre reparationer klarer vi på vores værksted i butikken.

Vi kan håndtere alle slags guitarreparationer – lige fra et simpelt strengeskift til montering af nye bånd på din yndlingsguitar. Alle guitarer i Big Tone har været forbi vores tekniker inden de forlader forretningen. Det betyder at du altid får et instrument der er klar til at spille – lige ud af kassen.

Herudover tilbyder vi en gratis efterjustering af instrumenter købt hos Big Tone, op til en måned efter købet. Vi reparerer også bl.a. forstærkere, keyboards, mixere, osv. på vores elektronikværksted, så du kan trygt komme til os hvis der er noget med dit instrument der ikke spiller som det skal.